FødevareWatch

Britisk Netto-satsning har kostet 800 millioner

Dansk Supermarked og Sainsbury's pumpede penge i den britiske Netto-satsning lige til det sidste. En del af pengene er blevet brugt til at dække et underskud på næsten en halv milliard. Dansk Supermarked afviser at forklare, hvorfor der blev investeret millioner i et projekt kort tid, inden det blev lukket ned.

Den britiske Netto-satsning har været en økonomisk katastrofe for Dansk Supermarked og samarbejdspartneren i joint-venture-projektet, den britiske supermarkedsgigant Sainsbury's.

Det viser en gennemgang af regnskaberne for Netto Limited, som FødevareWatch har foretaget. Granskningen løfter sløret for, hvor dyrt det har været, men viser også, at parterne postede millioner i projektet lige til det sidste, det selvom parterne har haft forskellige forventninger til investeringen.

Netop afslutningen på projektet har længe stået som et ubesvaret mysterium.

Det har den både, fordi den kom meget brat og kun små to år efter, at Dansk Supermarked gik ind på det britiske marked med discountkonceptet. Ud fra oplysningerne i regnskabet for 2015 lader det dog til, at der langt fra var tale om en velovervejet beslutning efter lang tids drøftelse - tværtimod peger meget i retning af, at noget uforudset kom i vejen for partnerskabet.

Så dyrt har det været

Netto Limited, som er det officielle navn for Nettos britiske forretning, nåede at aflægge to fulde regnskaber i sin levetid. Et for 2014 og et 2015. Der kommer også et afsluttende regnskab for 2016, men det vil kun være for den ene halvdel af året, fordi Nettos 16 UK-butikker blev lukket i løbet af sommeren, og selve selskabet blev afviklet i august måned.

Ser man på den samlede periode, hvor Netto har eksisteret, er der samlet givet kapitalindsprøjtninger for 85 mio. pund, der omregnet til danske kroner svarer til 806 millioner. Af regnskabet for 2015 fremgår det, at indskuddene er delt ligeligt mellem Dansk Supermarked A/S og J Sainsbury plc.

I 2014 blev det første kapitalindskud givet. Det lød på 143 mio. kr. Pengene blev brugt til bl.a. at dække årets underskud efter skat, som var på 7,234 mio. pund, ca. 67 mio. kr. I 2015 blev der givet flere indskud, som samlet løb op i 298 mio. kr. Denne gang var det bl.a. for at tilføre selskabet likviditet at leve for. I 2016 faldt den største kapitalforhøjelse med 364 mio. kr.

De 364 mio. kr. blev givet over fem gange. Om formålet med dem står der følgende i 2015-regnskabet:

"Hver kapitalindsprøjtning blev delt ligeligt mellem Dansk Supermarked A/S og J Sainsbury plc og skal bruges til at understøtte driften af forretningen."

Mens de tre første millionindskud i 2016 med al sandsynlighed er gået til driften, er de to sidste givet efter selskabet var under afvikling. Derfor er de med al sandsynlighed blevet brugt til at lukke forretningen ordentligt ned, således det ikke har været nødvendigt at erklære forretningen konkurs, og man dermed har kunnet få afviklet eventuelle udestående med kreditorer. Det understøttes af, hvad ledelsen skriver under going concern:

"Ejernes (Dansk Supermarked A/S og J Sainsbury plc) har bekræftet, at deres intentioner er, at forsyne selskabet med den finansielle hjælp, det måtte have brug for, således at selskabet er i stand til at tilbagebetale sine forpligtigelser efterhånden, som de forfalder."

Den mystiske turbolukning

Som et lyn fra en klar himmel, kom der i juli 2016 en pressemeddelelse om, at der mere eller mindre øjeblikkeligt ville blive slukket for Netto i Storbritannien. Det gør kapitalindsprøjtningen, der blev givet 27. maj, på 73 mio. kr. bemærkelsesværdig. Den er nemlig givet blot en måned inden, satsningen fik dødsstødet.

Ifølge FødevareWatch' oplysninger kom det som en overraskelse for en del af Nettos ledelse i Storbritannien, at stikket skulle trækkes. De var ikke blevet orienteret lang tid forud, fordi Dansk Supermarkeds top også var blevet overrasket. Ifølge oplysningerne var det nemlig ikke en beslutning truffet af Dansk Supermarked, men af Sainsbury's.

Selvom det fra start var planen at starte joint venture-samarbejdet med at udrulle 15 testbutikker i sommeren 2015, havde danskerne alligevel ikke regnet med, at Sainsbury's ledelse ville stoppe satsningen. I april 2016 var det nemlig en optimistisk direktør for Dansk Supermarked, Per Bank, som ved præsentationen af årsregnskabet fortalte, at man var parat til at rulle endnu flere discountbutikker ud i landet, udover de 13 som det indtil da var blevet til.

"Tidligere havde vi nok et indtryk af, at vi sammen med Sainsbury's ville træffe en endelig beslutning om en stor udrulning eller ej her i foråret. Men som det ser ud nu, fortsætter vi en stille og rolig etablering af nye butikker, og dermed tester vi fortsat markedet. Vi går stille og roligt frem," lød det fra Per Bank.

Herefter sker så endnu en kapitalindsprøjtning og udrulningen fortsætter, så antallet af butikker kommer op på 16. Knap tre måneder senere meddeler Sainsbury's, i forbindelse med den årlige generalforsamling, at det børsnoterede selskab trækker sig fra samarbejdet.

Indsprøjtningen er bemærkelsesværdig, fordi den vidner om, at beslutningen om at trække stikket på Netto-UK skete med relativ kort varsel.

Vil ikke forklare

Dansk Supermarked har ikke ønsket at stille op til et interview om, hvorfor man fortsatte med at investere i et selskab, som kort tid efter lukkede, men pressechefen for Salling Fondene, der ejer Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand svarer følgende i en mail:

"Netto UK blev igangsat med det formål at teste det britiske marked og give joint venture-partnerne grundlaget for at træffe beslutning vedr. en evt. udrulning. Vi betragtede hele vejen igennem Netto UK som en lavrisiko, ikke-kapitalintensiv vækstmulighed, men også hele tiden med det mulige udfald, at formatet ikke ville blive rullet videre ud i UK."

Ser man på bundlinjen, kan den negative udvikling umiddelbart virke som forklaring på, hvorfor briterne stak halen mellem benene, for på linjen med resultatet er der et samlet underskud for de to år på 477 mio. kr.

At der ville være et højt udgiftsniveau forbundet med en investering af den kaliber, bekræfter Mads Hvitved Grand i sin mail, at der var kalkuleret med fra starten af:

"Således har vi løbende rapporteret, at der har været start up-investering forbundet med Netto UK-testfasen, og at det hverken var realistisk eller forventeligt, at Netto UK ville være rentabel i testperioden. Det har vi været fuldt ud bevidste om, hvorfor dette har været budgetteret og planlagt fra vores side."

Vender man blikket mod toplinjen i perioden, mens discountkæden kørte, viser den, at investeringen gik fremad. Fra 2014 til 2015 steg omsætningen fra 2 mio. pund (18,5 mio. kr.) til 23 mio. pund (237 mio. kr.), næsten en tidobling. Udgifterne voksede ligesom salget i 2015, en naturlig udvikling set i forhold til, at der blev åbnet flere butikker.

Joint venture med udvej

Som forklaring på sit exit, har Sainsbury's selv fremhævet sit eget køb af the Home Retail Group og dermed den britiske teknologi-kæde Argos i 2016. I stedet for at fylde de tomme lokaler med Netto-butikker, blev det besluttet at satse på Argos. Noget som adm. direktør for Sainsbury's, Mike Coupe, ikke har lagt skjul på.

"Vi har sammen med Dansk Supermarked Group gennemført en detaljeret gennemgang af mulighederne for Netto UK, og i den forbindelse blev det klart, at vi hastigt skulle vækste forretningen for, at den kunne blive en succes på længere sigt. I betragtning af de udfordringer, vi har oplevet i forhold til at sikre en ejendomspipeline og de investeringer, det ville kræve, har vi truffet den svære beslutning om ikke at forfølge muligheden videre og i stedet fokusere på andre dele af vores forretning," udtalte Mike Coupe i en pressemeddelelse i forbindelse med, at det blev meldt ud, at der blev lukket ned for Netto-satsningen.

At Sainsbury's uden videre kunne trække sig fra samarbejdet skyldes ifølge danske såvel som britiske kilder joint venture-samarbejdets opsætning. En del af aftalen mellem Dansk Supermarked og Sainsbury's gik nemlig på, at den britiske medejer skulle sørge for butikslokalerne. Men Sainsbury var tilsyneladende ikke forpligtiget til kun at udleje lokalerne til Netto og kunne derfor vælge en anden lejer. Det betød, at Sainsbury kunne trække sig fra joint venture-samarbejdet ved i stedet at begynde og leje ud til Argos.

Uden Sainsbury's havde Netto ikke adgang til de rigtige butiksplaceringer, forlyder det. Den forklaring henviste Per Bank også selv til, men dog uden at nævne, at det var samarbejdspartneren, der ødelagde muligheden for det.

"Det står klart for begge parter, at en udrulning ville kræve betydeligt større skala over en kort periode for at blive rentabel og opnå langsigtet profitabilitet. Netop skaleringen af forretningen har været en udfordring på grund af begrænset tilgængelighed af velegnede butiksplaceringer, og derfor har vi sammen med Sainsbury's besluttet at afslutte vores joint venture," udtalte Per Bank i pressemeddelelsen om satsningens stop.

Ud fra oplysningerne i regnskaberne kan det ikke vides præcist, hvor meget det britiske discounteventyr samlet ender med at have kostet Dansk Supermarked, da der har været en række økonomiske ressourcer og beslag på ledelsen og andre medarbejdere forbundet med at sætte forretningen op i landet.

Dansk Supermarked stopper britisk Netto-sats

En partner med nye interesser skubbede Netto ud af England - igen

Dansk Supermarked fastholder britisk Netto-strategi

Mere fra FødevareWatch

Højere omkostninger rammer Danish Crown på indtjeningen i halvåret

Halvårsregnskabet for kødkoncernen viser fremgang på toplinjen, mens indtjeningen falder som følge af dyrere energi, transport og emballage. Salgsfokus er rettet på omstilling væk fra Kina og mere afsætning i Europa og markeder som USA og Japan. Fokus på flere plantebaserede produkter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier