FødevareWatch

Velfærdssvin godt fra land i discountkæde

En måned efter, at den tyske discountkæde Aldi begyndte at sælge danske velfærdsgrise udgør salget 10 pct. af det samlede svinekødssalg.

Foto: Janus Engel/Ritzaufoto/Arkiv

Kunder i discountkæden Aldi har den seneste måned kunne finde det nye tiltag "Dansk Velfærdsgris" i butikkernes kølediske.

Den store tyske koncern har ifølge eget udsagn ikke brugt mange kræfter på at markedsføre de nye produkter, men alligevel er man kommet godt fra land.

"Vi har ikke gjort alverden ud af at skilte for de nye produkter, siden vi lancerede dem den 17. oktober, men alligevel har der stået "Dansk Velfærdsgris" på mere end 10 pct. af alt svinekød, som vi har solgt i de første uger. Det har været en kæmpe succes, og vi er selvfølgelig rigtig glade for, at kunderne bakker op om tiltaget lige fra begyndelsen," udtaler Thomas Bang, viceindkøbsdirektør i Aldi, i en pressemeddelelse.

Som navnet antyder er der tale om kød fra danske grise, og af meddelelsen fremgår det, at produktet opfylder kravene til at få to hjerter i det kommende statslige dyrevelfærdsmærke.

"Vi har selvfølgelig alle en fornemmelse af, hvornår dyr har det godt, og nu har vi fået retningslinjer, hvor vi også har eksperternes ord for, at alt er, som det skal være i staldene. Og så er vi sikre på, at gennemslagskraften bliver større, når mærket findes flere steder," siger Thomas Bang.

Annoncering: Ny struktur i Tulip i Storbritannien

Danish Crown efterlyser velfærdssvin til eksport

Meny sætter sønderjyske svin fri

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier