FødevareWatch

Købmænd kritiserer Coops enegang med dyrevelfærdsmærke

Det er bedre for både forbrugere og svin, hvis Coop tilslutter sig fælles dyrevelfærdsmærke, lyder kritikken.

John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd. | Foto: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix

Coop vil lancere et nyt dyrevelfærdsmærke, der viser hvor godt et svin har levet, før det endte som en kotelet i køledisken. 

Men sådan et mærke er allerede på trapperne i form af en statslig mærkning, som resten af branchen har tilsluttet sig. 

"Det er lettere at overskue for forbrugerne, hvis vi er enige om ét mærke – frem for at Coop går enegang med sit eget mærke," siger John Wagner, adm. direktør i brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd.

"Jeg tror, det havde været bedst for dyrene, hvis vi havde sat fuld turbo på at bruge ét mærke alle sammen."

Mens det kommende statslige dyrevelfærdsmærke udelukkende omfatter svin, vil Coops mærke også gælde kyllinger, mælk, æg og oksekød fra malkekvæg.

Men det er i John Wagners optik ikke noget argument for at gå enegang:

"Nu får vi svinemærket til at fungere rigtig godt, og så kan vi udvide det til andre dyr bagefter," siger han.

Men er det ikke godt, at der er endnu flere, der benytter et dyrevelfærdsmærke – uanset hvilket det er?

"Jo, for mig er ethvert skridt et positivt skridt. Jeg tror bare, vi ville være nået længere, hvis forbrugerne kunne gennemskue, hvad der ligger bag mærkerne," siger John Wagner.

Coop vil forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug

Premiere: Her er Coops nye dyrevelfærdsmærke

Nyt dyrevelfærdsmærke lanceres i en byge af skældud

Mere fra FødevareWatch

Maltdirektør efter værste år i årtier: "Det er meget ubehageligt"

Udfordringerne har aldrig været større i Sophus Fuglsang Export-Maltfabriks over hundredårige lange virke, som i det seneste år. Det nye regnskab viser største dyk på bundlinjen i topchefens hukommelse. Virksomheden er dog godt polstret, forsikrer han, men han frygter den usikkerhed, som energikrisen lige nu medfører.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier