FødevareWatch

Laksefirma må igen trække fisk tilbage

Fødevarestyrelsen har konstateret fund af listeriabakterier i et parti laks fra Varde Laks, som dermed igen må kalde produkter tilbage.

Der er konstateret listeria monocytogenes i et parti laks fra Varde Laks, som dermed for anden gang inden for den seneste måned må kalde et parti produkter tilbage.

Fødevarestyrelsen har fundet bakterieforekomsten i et parti skiveskåret fersk røget norsk laks, der er pakke i sort folie med et nettoindhold på 500 gram. Alle holdbarhedsdatoer fra 24.12.2015  til 04.01.2016 tilbagekaldes.

Varerne er solgt fra Varde Laks til Catering Engros A/S i Ansager, Royal Fish Denmark A/S i Thisted og Chrisfish Danmark i Frederikshavn.

Fra Fødevarestyrelsen lyder anbefalingen, at man kasserer produkterne eller leverer dem tilbage til sælger.

I starten af måneden måtte Varde Laks A/S ligeledes tilbagekalde varer solgt til Chrisfish Danmark og Royal Fish A/S, og derudover var der også solgt problematiske lakseprodukter til Catering Engros i Hvidovre, Catering Engros i Middelfart og Scanfish A/S i Hanstholm.

Listeria har tidligere kostet flere mennesker livet. Sidste år blev der konstateret i alt 73 tilfælde af listeria. 16 af de smittede listeriapatienter døde inden for 30 dage, efter at de blev smittet efter et udbrud af listeria i fabrikken Jørn A. Rullepølser.

Oftest er det dog personer over 60 år eller personer med svækket immunforsvar, som bliver syge af listeria.

Laksefirma ramt af listeria

Jørn A. Rullepølser giver op og dropper listeriaretssag

Fødevarestyrelsen advarer: Salmonella i hakket oksekød  

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier