Fakta får ny direktør

Coops topchef Peter Høgsted har fundet Faktas nye direktør internt. Hun får til opgave at få kæden til at give overskud "inden for en kort årrække".
Foto: Claus Pedersen/ L&F
Foto: Claus Pedersen/ L&F

[Opdateret mandag kl. 8.05]

Faktas nye topchef er fundet, og valget er faldet på 41-årige Stina Glavind, der skifter fra et job som kommerciel direktør for Kvickly. Det skriver Berlingske Business.

Stina Glavind overtager jobbet fra Niels Karstensen, der har været i gang med en turnaround i discountkæden, og hun har fået til opgave at få Fakta-kæden til at give plus på bundlinjen inden for en kort årrække, fortæller Coops topchef Peter Høgsted.

Han siger, at direktørskiftet markerer, at Fakta nu er på vej ind i en ny fase. Selv siger Stina Glavind, at Fakta skal fortsætte med at modernisere sine butikker og kigge nærmere på sortimentet.

"De rigtige varer er vejen til at få kunderne til at putte flere varer i indkøbskurven. Vi kan se, at vi er lykkedes fint med nogle af de ting, vi allerede har gjort på varesiden, og der kommer mere af samme slags. Vi skal fremstå med et mere spændende sortiment," siger Stina Glavind til avisen.

Mandag morgen har Coop udsendt en pressemeddelelse omkring udnævnelsen af Stina Glavind som kædedirektør for Fakta.

”Stina har dokumenteret resultater, der gør, at hun er den rigtige til at bringe Fakta videre, hvor målet er at gøre kæden endnu mere attraktiv for kunderne og igen opnå overskud,” udtaler adm. direktør i Coop, Peter Høgsted, i den forbindelse.

”Jeg glæder mig til at fortsætte Niels Karstensens arbejde i Fakta, og sikre, at den store fremgang i både medarbejder- og kundetilfredshed fortsætter. Derudover handler det om at udvikle sortimentet, med flere nye og spændende varer, der giver flere lyst til at handle mere i Fakta,” udtaler Stina Glavind selv i pressemeddelelsen.

Niels Karstensen forlader Fakta

Superbrugsen-chef ser nysgerrigt på ny konkurrent

Salget af økologiske fødevarer vokser med rekordfart

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også