Tesco-formand træder tilbage efter beskyldninger om upassende adfærd

Selv om dagligvarekæden ikke selv har modtaget klager, risikerer beskyldningerne at blive så forstyrrende for forretningen, at man har besluttet at vinke farvel til den mangeårige formand.
John Allan har på det seneste været målskive for en række beskyldninger om upassende adfærd. | Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
John Allan har på det seneste været målskive for en række beskyldninger om upassende adfærd. | Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Den mangeårige formand for Tescos bestyrelse, John Allan, træder i forbindelse med detailkoncernens årlige investormøde næste måned tilbage fra formandsposten. 

Ifølge Reuters sker det som følge af flere beskyldninger om upassende adfærd, der nu er af en karakter, så det risikere at fjerne fokus fra forretningen. 

”Selv om vi ikke har modtaget nogen klager over John Allans opførsel og ikke selv har fundet nogen tegn på, at der skal være foregået noget (upassende, red.), risikerer disse beskyldninger af blive en distraktion for Tesco,” udtaler Byron Grote, der midlertidigt overtager formandsposten, til John Allans afløser er fundet.

Det er den britiske avis The Guardian, der har bragt historierne med beskyldninger om, at John Allan skal have opført sig upassende over for fire kvinder. 

Selv afviser John Allan tre af beskyldningerne, mens han til gengæld har undskyldt over for den sidste kvinde for en upassende kommentar, han skal være kommet med. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg