FødevareWatch

Stor britisk supermarkedsleverandør lægger an til langvarig strejke

Mere end 700 medarbejdere på en fødevarefabrik, der forsyner britiske detailkæmper som Tesco og Sainsbury’s, planlægger fem uger lang strejke fra slutningen af måneden.

Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix.

I alt 700 medarbejdere på en fødevarefabrik i den britiske by Spalding er planlagt til at gå i strejke fra slutningen af november og ind i det nye år - noget, der meget vel kan få konsekvenser for forsyningerne til flere britiske supermarkedskæder, skriver The Guardian.

Årsagen til strejken skal findes i de lønforhandlinger, der pågår mellem fabrikkens ejer, Bakkavor, og medarbejderne. Sidstnævnte har netop afvist et tilbud om en lønstigning på 6,5 pct.

Fabrikken producerer blandt andet salater, dip, saucer og delikatesser til store supermarkedskæder som Tesco, Sainsbury’s, Morrisons og Marks and Spencer. Ifølge en Bakkavor-talsmand gør man dog alt for fortsat at kunne levere til kunderne:

”Vi har detaljerede beredskabsplaner på plads for at sikre, at vi fortsat kan betjene vores kunder, og at enhver forstyrrelse holdes på et minumum,” lyder det ifølge The Guardian fra talsmanden.

Britiske Aldis medarbejdere får tredje lønforhøjelse i år

Økonomisk trængte briter køber fødevarer tæt på sidste salgsdato

Inflationen i Storbritannien fortsætter med at stige

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier