27,5 pct. billigere at spise plantebaseret end traditionelt
En sammenligning af priserne på de mest almindelige fødevarer i en animalsk version kontra en plantebaseret version, falder prismæssigt ud til planternes fordel.
Faktisk er det lige nu, ifølge Beepr, som sammenligner supermarkedernes onlinepriser, 27,5 pct. billigere at spise grønne basisfødevarer end traditionelle fødevarer som mælk, smør, kød og kylling. Det skriver Naturli’ i en pressemeddelse.
”En typisk dansk familie, der bor i hus, oplever lige nu prisstigninger på over 30.000 kr. om året. Det gør ondt i mange husholdningsbudgetter. Samtidig er der mange, der tror, at det er dyrere at leve af plantebaserede basisfødevarer frem for de traditionelle animalske basisfødevarer. Derfor er det godt nyt for forbrugerne og klimaet, at det faktisk er billigere at købe plantebaserede basisfødevarer end de animalske,” lyder det fra Henrik Lund, som er adm. direktør hos Naturli’, der fremstiller plantebaserede fødevarer.
En opgørelse fra Danmarks Statistik fra august 2022 viste, at prisen på traditionelt smør fx var steget med 50 pct. på et år, mens prisen på traditionelt oksekød og mælk var var gået op med henholdsvis 29 pct. og 27 pct.
”Det kommer ikke bag på mig, at de animalske fødevarer overhaler de plantebaserede fødevarer i pris trods markante stordriftsfordele. De animalske fødevarer er kendetegnet ved, at et dyr først skal have fx foder, et sted at græsse, vand og måske slagtes, før der kan laves en fødevare. Det fordyrer fødevarerne i forhold til planteproducerede fødevarer, hvor vejen gennem f.eks. en ko eller en gris er sparet,” siger Henrik Lund.
Prissammenlingningstjenesten Beepr har tjekket dagspriserne på basisfødevarer i en plantebaseret version fra Naturli’ og sammenlignet med samme kategori af fødevarer i en animalsk version – også inden for velkendte brands. Pristjekket er foretaget i en række supermarkeder for de samme produkter den 27. okt. 2022.
Unge går forrest i jagten på mindre kød
Producenter afviser vækstdyk: Masser af fart på plantebaseret marked
Relaterede artikler:
Væksten flader ud i salg af plantebaserede fødevarer
For abonnenter