FødevareWatch

Nye lønforhøjelser gør Lidl til det bedst betalende britiske supermarked

Det tyskejede supermarked har hævet timelønnen med 10-14,5 pct. for omkring 23.500 medarbejdere.

Lidl øger personaleomkostningerne for anden gang i år med en investering på 39,5 mio. pund, der gør den tyskejede kæde til den bedst betalende supermarkedskæde i Storbritannien. | Foto: Pr

For anden gang i år hæver supermarkedskæden Lidl lønnen i Storbritannien, hvor lønnen for timeansatte ifølge Lidl vil stige med 10-14,5 pct. Det skriver The Guardian.

Konkret betyder det, at timelønnen for nyligt ansatte stiger fra 10,10 pund (85,28 kr.) til 10,90 pund (92,03 kr.) for medarbejdere udenfor London, mens den stiger fra 11,30 pund (95,41 kr.) til 11,95 pund (100,90 kr.) for timeansatte i hovedstaden. Lønstigningerne betyder samtidig, at timelønnen overgår konkurrenten Aldi, der i seneste måned satte minimumslønnen op til 10,50 pund (88,65 kr.).

Lønstigningerne vil ifølge Lidl ramme 23.500 ansatte i 935 butikker og 13 varehuse over hele Storbritannien.

”Det er den anden lønforhøjelse, som Lidl har indført i år og er en anerkendelse af det igangværende hårde arbejde og dedikation fra vores butiks- og lagerkollegaer,” siger Ryan McDonnell, adm. direktør i Lidl i Storbritannien ifølge The Guardian.

Supermarkedskæden anslår, at de to lønforhøjelser i år vil koste kæden 50 mio. pund, svarende til 422,2 mio. kr.

Aldi og Lidl er ikke de eneste i Storbritannien, der på det seneste har hævet lønnen for sine mange ansatte. Også det britiske stormagasin Marks & Spencers vil hæve minimumslønnen for sine ansatte med to pct. og uddele gavekort til sine medarbejdere på over 2.000 kr.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie DetailWatch.)

Costco får bedre end ventet i fjerde kvartal - aktien falder alligevel

Britisk detailkæde hæver ansattes løn for anden gang i år

Svensk Lidl runder rekordår for femte år i træk

Mere fra FødevareWatch

Ny rejeformand: Målet er at blive undværlig

PORTRÆT: Royal Greenlands nye bestyrelsesformand, Maliina Abelsen, bryder sig ikke om at drifte, men lever til gengæld for udvikling. Og så har hun aldrig haft nogen plan for sin karriere, men i stedet bare sprunget ud i tingene, når hun ikke har kunnet lade være.

Topchef forventer blød landing oven på rekordpriser

Omstændighederne er anderledes i dag med de rekordhøje mælkepriser end ved tidligere ekstraordinære opsving. Den buldrende inflation holder hånden under en voldsom opbremsning, vurderer mejerichef i Arla Foods.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier