FødevareWatch

Elpriser presser en tredjedel af de små- og mellemstore virksomheder

Små- og mellemstore virksomheder er så presset af de stigende energipriser, at hver sjette virksomhed nu begrænser produktionen, viser ny undersøgelse ifølge Berlingske.

Foto: Privat / Kent Gregersen

En tredjedel af de små- og mellemstore virksomheder er enten i ”meget høj” eller ”høj grad” presset på økonomien som følge af de stigende elpriser.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af SMV Danmark blandt de små og mellemstore virksomheder ifølge Berlingske.

Brancheorganisationen har, skriver avisen, adspurgt i alt 1080 virksomheder, og heraf svarer hver sjette, at man som følge af de stigende energipriser har nedsat produktionen - eksempelvis i form af lukkedage, indskrænkning af åbningstider eller mindre produktionskapacitet.

”Det er ganske drastisk, at man må begrænse sig, fordi det ikke kan betale sig at drive sin normale forretning,” skriver SMV Danmark ifølge Berlingske.

Som FødevareWatch tidligere har kunnet berette, er det særligt de mindre købmænd, der er presset af de stigende energipriser. Det gælder blandt andet ejeren af Min Købmand i Haastrup på Sydfyn, Kent Gregersen, der har set sine elregning vokse markant:

”Normalt ligger vores elregning på 30.000 kr. om måneden. I juli betalte vi 75.000 kr. for vores strøm. Og jeg har lige fået at vide, at den stiger til det dobbelte nu. Det kan vi jo ikke holde til,” har Kent Gregersen tidligere fortalt til FødevareWatch.

Dagrofa løber fra aftaler med deres leverandører: Vil betale mindre for varerne

Meny-direktør holder fast i koncept trods udfordrende energikrise

Stribevis af bagerier bukker under for voksende energiregninger

Mere fra FødevareWatch

Ny rejeformand: Målet er at blive undværlig

PORTRÆT: Royal Greenlands nye bestyrelsesformand, Maliina Abelsen, bryder sig ikke om at drifte, men lever til gengæld for udvikling. Og så har hun aldrig haft nogen plan for sin karriere, men i stedet bare sprunget ud i tingene, når hun ikke har kunnet lade være.

Topchef forventer blød landing oven på rekordpriser

Omstændighederne er anderledes i dag med de rekordhøje mælkepriser end ved tidligere ekstraordinære opsving. Den buldrende inflation holder hånden under en voldsom opbremsning, vurderer mejerichef i Arla Foods.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier