FødevareWatch

Norsk grænsehandel i Sverige falder markant efter pandemien

Færre nordmænd tager turen over den svenske grænse for at handle mad og alkohol, og antallet af dagsture i april, maj og juni er faldet med 28 pct. i forhold til samme periode i 2019.

Arkivfoto. | Foto: Janus Engel

De norske forbrugere vælger i stigende grad grænsehandel ved den norsk-svenske grænse fra, skriver den norske avis Avisa Oslo på baggrund af tal fra Norges største bank DNB.

Antallet af dagsture over grænsen i månederne april, maj og juni 2022 er faldet med 28 pct. i forhold til de samme tre måneder i 2019 før coronapandemien. Statistikken opfatter kun dagsture og ikke besøgende, der har opholdt sig flere dage i Sverige.

”Grænsehandlen har haft en hårdere start, end vi havde forventet. Efter genåbningen troede vi, at handlen hurtigt ville vende tilbage til 2019-niveauet, men det tager et stykke tid,” siger Ine Oftedahl, der er transaktionsansvarlig i DNB, til Avisa Oslo.

Til gengæld er gennemsnitsbeløbet øget fra 1.550 norske kr. i 2019 til 1.700 norske kr. i 2022. Den samlede omsætning ligger 21 pct. under 2019, hvilket ifølge Ine Oftedahl ikke er så mærkeligt, når 28 pct. færre har været på dagstur.

Ine Oftedahl peger blandt andet på den voldsomme prisstigning i brændstof og en ændret kvote for, hvor meget nordmændene må tage med ind i landet, som faktorer, der kan spille ind i nedgangen.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, DetailWatch.)

Fleggaard køber ejere helt ud af online supermarked

Sønderjyske grænsebutikker frygter lavere tysk fødevaremoms

Nyt tysk momstiltag kan sætte gang i grænsehandel

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier