
Bryggerigiganten Royal Unibrew blander sig nu i debatten, efter detailkæderne Coop og Normal for nylig skød flere unavngivne producenter og leverandører i skoene, at de udnytter det ustabile marked til at hæve priserne mere end højest nødvendigt.
Over for Børsen afviser Royal Unibrew i Danmarks adm. direktør, Kasper Ryttergaard Jacobsen, at Danmarks næststørste bryggeri skulle udnytte situationen.
Samtidig påpeger direktøren for bryggeriets danske afdeling, at der ”mellem den store leverandør og dagligvarehandlen er et konstruktivt samarbejde”, men at det ingen hemmelighed er, at bryggeriet har måttet se sig nødsaget til at hæve priserne.
“Jeg har ingen kommentarer til, hvad dagligvarehandlen oplever, at andre leverandører gør. Vores branche er ekstremt hårdt ramt, og det har vi sagt åbent og ærligt. Og vi udnytter ikke nogen situation, tværtimod overholder vi de varslingsregler, der er. Vi hæver ikke priser på det niveau, som vi ser, at priserne er steget med generelt. Overhovedet ikke,” siger Kasper Ryttergaard Jacobsen til avisen.
Royal Unibrews omsætning steg markant på mere udeliv i Europa
Ølboss: Markederne er modtagelige over for prisstigningerne
Hård konkurrence får mikrobryggerier til at varsle konsolidering