FødevareWatch

Lidl får første kvindelige salgsdirektør i Danmark

Den nye salgsdirektør har flere års erfaring inden for detailbranchen, og hun har tidligere været salgsdirektør og stedfortrædende adm. direktør i Lidl Rumænien.

Foto: Lidl

Den danske afdeling af supermarkedskæden Lidl opruster med en international profil, når Zita Szlavikovics hentes ind som ny salgsdirektør. Hun bliver samtidig kædens første kvindelige salgsdirektør i Danmark.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Zita Szlavikovics, der er født og opvokset i Ungarn, har tidligere været salgsdirektør og stedfortrædende adm. direktør i Lidl Rumænien i tre år. Hun har sammenlagt 15 års erfaring i Lidl på tværs af kædens europæiske grene.

“Jeg glæder mig meget til jobbet som salgsdirektør i Danmark. De danske kunder er kvalitets- og prisbevidste og sætter den gode indkøbsoplevelse højt, så det ser jeg frem til fortsat at give dem i alle vores butikker. Jeg ser især frem til at møde og indlede arbejdet med mine nye kolleger i butikkerne, fordi de med den daglige kundekontakt har en af de vigtigste roller i vores forretning,” siger Zita Szlavikovics i meddelelsen.

Lidls adm. direktør, Jens Stratmann, glæder sig ligeledes til samarbejdet med den nye salgsdirektør og understreger, at hendes internationale profil vil komme kæden til gode.

“Lidl vil være danskernes førstevalg, og derfor er det også helt centralt, at vi er i stand til at have nogle flotte butikker og kvalitetsvarer til den bedste pris. Derfor er jeg meget glad for, at Zita Szlavikovics bliver en del af direktionen, hvor vi uden tvivl får gavn af hendes store internationale erfaring og indsigt, samtidig med at hun er en dygtig leder og et engageret menneske,” siger han.

Lidls indkøbsdirektør: Tættere samarbejde med leverandører skal sikre forsyninger

Lidl opruster det veganske sortiment - og kunderne er vilde med det

Tysk detail-koncern søsætter eget shipping-selskab

Mere fra FødevareWatch

Milliardkoncern løfter indtjeningen på kager og slik

Kage- og konfekturekoncernen Givesco er lykkedes med at forbedre indtjeningen i løbet 2021, men ikke helt nok ifølge ledelsen. Koncernen har med sit store detailfokus også løftet omsætningen til lige knapt 3 mia. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier