FødevareWatch

Danskerne er vilde med at handle dagligvarer på nettet

Tre online dagligvarebutikker ligger på toplisten over de mest populære butikker på nettet.

Foto: Colourbox

Danskerne er stadig gode til at klikke på på dagligvarebutikkers hjemmesider. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri, hvor både Coop, Salling Group og Nemlig.com ligger i top-10 over de onlinevirksomheder, der omsætter for mest.

Det skriver DI Handel i en pressemeddelelse.

Siden 2016 har toppen af dansk e-handel haft fart på. I 2016 udgjorde top 20 tilsammen 32,8 procent af dansk e-handel, mens det i 2021 er steget til 40,2 procent.

”Vi ser en klar tendens til, at de største webshops tager en større bid af markedet end tidligere. Derfor er det også meget positivt at se, at danske webshops fylder så meget i toppen af listen. Det er et udtryk for, at de store danske webshops er blevet større og bedre og kan konkurrere med de store giganter,” siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel.

Den mest populære dagligvarebutik på nettet er i dag Nemlig.com, der ligger på andenpladsen over de onlinebutikker, som danskerne har brugt flest penge i 2021. De står for 4,8 pct. af salget og er gået tre pladser frem på listen sammenlignet med 2016.

I kølvandet på Nemlig.com ligger Coop.dk på listens tredjeplads, der står for 3,5 pct. af forbrugernes onlinekroner. Salling Grup ligger på femtepladsen med 2,3 pct. af den totale omsætning for ehandel i Danmark.

Bagere vil have lov at anprise økologisk mel

Netto-direktør ønsker langt mere tempo på klimatiltag

Aldi dropper kontrakt med Deliveroo


Mere fra FødevareWatch

Gorillas fyrer 300 ansatte – fremtid i Danmark er uvis

Hård konkurrence på ”last mile delivery”-markedet får tyske Gorillas til at skære til og sadle om. Fremover vil fokus være på Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien og USA, mens fremtiden for den danske forretning hænger i en tynd tråd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier