
I februar var det Charlotte Nilsson Norby, der skiftede fra et job i Løgismose til en stilling som kædedirektør i Irma, og nu følger så 43-årige Cathrine Holmegaard Aarup.
Ifølge en pressemeddelelse skal den 43-årige være kommerciel direktør i Irma, hvor Charlotte Nillson Norby så sent som fredag stoppede i jobbet som kædeansvarlig. Hun skal fremover være ansvarlig for dagligvareindkøb i alle Coops kæder som kategoridirektør for Coop Food.
Coop rykker rundt i direktørtruppen

Cathrine Holmegaard Aarup har været i Løgismose siden 2018, hvor hun har været ansvarlig for detailsalg. Før det var hun ti år i spirituskoncernen Diageo, ligesom hun også har en fortid med sig fra analysevirksomheden The Nielsen Company.
”Med Cathrine på holdet får vi en kollega, der har et stærkt analytisk fundament, en skarp kommerciel sans og en stor kærlighed til kvalitetsfødevarer,” siger Jan Larsen, der netop er tiltrådt som kædedirektør i Irma.
Forud for Charlotte Nilsson Norbys kortvarige tiltræden som kædedirektør i Irma var det daværende kommercielle direktør Rikke Wolff, der i en periode var konstitueret kædedirektør i kæden.
Ny kategoridirektør skal frigive kommercielle kræfter til Coops kæder