FødevareWatch

Aldis britiske forretning havde den bedste jul nogensinde

Salget i Aldis britiske butikker steg i juleperioden og gav discountforretningen den bedste december nogensinde.

Foto: ANDREW BOYERS/Ritzau Scanpix.

Den tyske discountkæde Aldi havde stor succes i sin britiske forretning i måneden op til jul, hvor salget steg yderligere.

Ifølge The Guardian havde Aldi den bedste julemåned nogensinde, og salget voksede i måneden op mod juleaften med 0,4 pct. sammenlignet med samme periode året før.

Aldi hævder ifølge avisen sågar, at målinger fra analysefirmaet Kantar viser, at Aldi som det eneste store supermarked formåede at øge salget i løbet af december.

Væksten i salget har primært været drevet af et rekordsalg af produkter fra Aldis premium-sortiment, samt stor efterspørgsel på øl, vin og spiritus.

Forventningen er, at salgstallene vil fortsætte sin opadgående kurve, efterhånden som prisstigninger trækker de britiske forbrugere i retningen af discountforretningerne.

Salget i Aldis britiske og irske forretning er siden 2019 steget med 8,1 pct. ifølge det tyske moderselskab Aldi Sud. 

Aldi sprøjter milliarder i lokale britiske virksomheder

De sunde indkøb er størst i januar

Lidl-direktør i dansk discount-offensiv: Vi har for langt mellem butikkerne 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier