FødevareWatch

Coop køber seks hektar stor grund i Nordjylland

Med planer om at udvikle området med flere nye butikker har detailkoncernen købt en 64.000 kvadratmeter stor grund i det nordjyske.

Foto: PR / Coop

I dag ligger der en Kvickly, en Jysk og en Maxi Zoo-butik, men i fremtiden skal den i alt 64.000 kvadratmeter store grund udvikles med 8-10 nye specialbutikker, så der kommer mere liv.

Det er baggrunden for, at Coop har købt grunden og detailhandelsområdet på adressen Loftbrovej 15-17 i Nørre Sundby, hedder det i en pressemeddelelse.

"Vi har gennem de seneste otte år ønsket at udvikle området til glæde for kunderne i Nørre Sundby og omegn. Derfor er vi glade for, at vi har kunne indgå aftale om køb af hele komplekset," siger ejendomsdirektør Flemming Møller Hansen, Coop.

Ifølge EjendomsWatch har grunden, der er købt af Park Street Nordicom, en offentlig 2021-vurdering på knap 100 mio. kr.

Det fremgår ikke, hvor stor investeringen er, men fra 2019-2021 har Coop købt ejendomme for mere end 2 mia. kr. Strategien er at eje de vigtigste ejendomme, hvor man har butikker på de bedste A-placeringer, mens B-placerede ejendomme lejlighedsvis sælges fra. I 2021 blev der solgt for knap 450 mio. kr. ejendomme, skriver koncernen.

Amerikanere efter Coop-opkøb til 300 mio.: "Vi er opsatte på at lave flere handler"

Jagten på detaillokationer intensiveres

Lidls nye højlager er essentielt for kædens indtog i København

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier