FødevareWatch

Lidl hæver mindsteløn for britiske medarbejdere

Den tyske discountkæde har hævet lønnen for sine britiske medarbejdere for at beholde titlen som landets bedst betalende supermarked.

Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Den tyske discountkæde hæver lønnen for medarbejdere i sin britiske forretning fra 9,50 til 10,10 pund i timen. Det svarer til en stigning fra 83 til cirka 89 kr.

Ifølge mediet The Grocer sker lønstigningen som led i, at Lidl forsøger at beholde sin titel som det bedst betalende supermarked i Storbritannien.

Investeringen koster ifølge mediet intet mindre end 159,3 mio. kr. og er den største investering i lønninger, Lidl nogensinde har foretaget.

Mere end 21.000 ansatte vil ifølge Lidl selv få gavn af den højere timeløn, der helt konkret vil give discountkædens medarbejdere mindst 60 pence, knapt 5,50 kr., mere i timen end den britiske mindsteløn for personer over 23 år.

"Vi har ambitiøse planer om at udbrede vores forretning på tværs af Storbritannien, og for at gøre det, bliver vi nødt til at sørge for, at vi kan tiltrække de bedste talenter på hvert niveau i vores virksomhed," siger Lidls britiske direktør, Christian Härtnagel ifølge The Grocer om tiltaget.

Lidl klar til at sætte strøm til stort sjællandsk lager

Topkok og Lidl afbryder samarbejde 

Tyske discountkæder har tabt andele under pandemi 

Mere fra FødevareWatch

Barkoncern: Branchen er økonomisk underdrejet

I Rekom har man ovenpå onsdagens pressemøde og dertilhørende restriktioner svært ved at forstå, hvorfor det netop er nattelivsbranchen, der skal holde igen. "Det er ikke vores målgruppe - de 18 til 40 årige, der ligger højest i statistikkerne over smittede," siger koncernens politiske direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier