FødevareWatch

Fleggaard har kaldt personale ind og fyldt hylder før genåbning

Fleggaard forventer en tilstrømning af danske kunder, der skal ned for at købe sodavand, øl, spiritus og slik.

Foto: Anders Brohus

Danske borgere kan fra lørdag igen tage over grænsen til Tyskland for at fylde vognen med øl, sodavand og slik i grænsebutikkerne, efter at rejsevejledningen fredag er blevet opdateret.

Hos Fleggaard er man allerede forberedt, fortæller administrerende direktør Lars Mose Iversen. Personale er kaldt ind, og hylderne er fyldt op.

"Vi er selvfølgelig klar til at tage imod flere kunder, end vi har været vant til. Så vi forventer en større tilstrømning," siger Lars Mose Iversen, der dog har svært ved at forudse, hvor mange danskere der vil strømme til.

"Det ville jeg gerne, men det kan jeg ikke. Fordi det er ikke en situation, vi har prøvet før. Vi har godt nok haft en nedlukning og genåbning før, men forudsætninger, årstider og alt muligt er anderledes, så det eneste jeg kan sige, det er, at vi har planlagt efter, at der kommer flere kunder," siger han.

Udenrigsministeriet har fredag lempet sin rejsevejledning for regionen Slesvig-Holsten, der grænser op til Jylland, så der ikke længere frarådes ikke-nødvendige rejser.

Dermed kan danske borgere tage ned til grænsebutikkerne uden en negativ test og uden at skulle gå i karantæne, når de vender hjem.

Hos Fleggaard-koncernen, der også tæller grænsebutikkerne Calle, forventer man, at danskerne kommer ned for at hente de traditionelle grænsevarer.

"Vi forventer, at det er de traditionelle grænsevarer, der står øverst på listen. Det er øl, vand, vin, spiritus, slik og tobak. Det er jo det, der er i de fleste vogne," siger Lars Mose Iversen.

Fleggaard regner med at komme tilbage til normal aktivitet i grænsebutikkerne, men hvornår er uvist.

"Vi har planlagt efter, at alle vores butikker er i drift, og der er kaldt medarbejdere ind, og der er fyldt op, så vi er i hvert fald klar til at tage imod de kunder, der kommer," siger han.

Fleggaard og Calle har indkaldt medarbejderne, som i en periode har været hjemsendt men fortsat været på kontrakt. Alligevel mangler der personale, som man nu leder efter.

"De medarbejdere, der har været hjemsendt, er på kontrakt, og det har vi fastholdt, så der hvor vi mangler medarbejdere er på assistanceniveau - dem der skal hjælpe i yderpunkter og hen over sommeren, og dem er vi i fuld gang med at rekruttere," siger Lars Mose Iversen.

Mere fra FødevareWatch

Daloon-direktør stopper

Peder Andersen skal ikke længere stå i spidsen for den kapitalfondsejede forårsrulleproducent fra Nyborg. Efter fem og et halvt år på posten har han selv været med til at finde sin afløser.

Grød drager på vækstjagt med nyt forretningsben

Ti år efter åbningen af den første Grød-restaurant i Sydhavnen i København vil stifter Lasse Skjønning Andersen nu fylde mere i detailhandlen: "Vi tror, at vi har brandet og produkterne, der kan sikre os, at vi bliver en stor spiller".

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier