FødevareWatch

Hjælpepakker forlænges til 30. juni i genåbningsaftale

De kommende måneder byder på en gradvis genåbning af samfundet. Mandag blev rammerne aftalt.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Hjælpepakkerne forlænges i den gradvise genåbning af samfundet i de kommende måneder.

De vil nu gælde til og med 30. juni 2021.

Det fremgår af aftaleteksten om den yderligere genåbning, som alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige sent mandag blev enige om.

Regeringen vil nu indkalde til forhandlinger med aftalepartierne og arbejdsmarkedets parter om udmøntningen heraf, fremgår det af teksten.

- Virksomheder, der har været omfattet af nedlukning, vil kunne vurdere, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke op.

- I den situation vil en virksomhed, der tidligere har været omfattet af et forbud og derfor har været lukket, kunne vælge fortsat at holde lukket og vil efter den gældende ordning derefter modtage op til 90 procent i kompensation for de faste udgifter, og op til 90 procent i selvstændigeordningen, står der.

Hjælpepakkerne udfases, i takt med at samfundet åbner mere op. Efter juni skal hjælpepakkerne skræddersys på en anden måde.

- Den økonomiske ekspertgruppe bedes om at komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne skal designes fra den 1. juli 2021 og frem. Herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi.

- Ekspertgruppen skal blandt andet komme med sit bud på, hvordan man kan holde hånden under virksomheder i særligt udsatte brancher og særligt med sigte på underleverandørerne. Ekspertgruppen skal inddrage de relevante sektorer i arbejdet, fremgår det af aftalen.

Hos Dansk Industri (DI) er der glæde over forlængelsen.

- Så længe der er restriktioner, er det også nødvendigt, at der er kompensationsordninger, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, i en skriftlig kommentar.

- Det er afgørende, at vi ikke taber virksomheder på gulvet lige før målstregen. Derfor skal de generelle ordninger løbe ind til den fulde genåbning.

- Vi skal holde fast i de generelle ordninger så længe som muligt, da de er nemmere for både virksomheder og myndigheder at forstå og administrere.

- De vil samtidig dække for eksempel underleverandører og andre virksomheder, der er ramt indirekte af anbefalinger, og som har lidt store tab, men som har været udelukket fra at søge de målrettede ordninger, siger han.

Foruden forlængelsen af hjælpepakkerne er aftalepartierne enige om at forhandle en sommerpakke målrettet kulturen og oplevelsesøkonomien. Det vil ske på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Danmark åbner når alle over 50 år er vaccineret

Bred genåbningsaftale giver erhvervslivet håb: "Nu lysner det forude"

Mindre indkøbscentre kan igen slå dørene op fra 13. april

Anbefalinger til større arrangementer kommer i midten af april 

Mere fra FødevareWatch

Sløv sagsbehandling bremser fastfoodkædes udvidelse

Fastfoodkæden Sunset Boulevard har i år haft planer om at åbne seks til otte restauranter rundt om i Danmark. De planer er dog blevet skudt til hjørne på grund af lange ventetider på en byggesagsbehandler og byggetilladelser.

EU-lovgivning vil koste fødevarebranchen 140 millioner kroner

Det vil i gennemsnit koste alle fødevarevirksomheder et par tusinde kroner at overgå til nye regler om betalingsfrister og ansvarlig handel. De årlige omkostninger er dog reduceret kraftigt ved dansk beslutning om overimplementering, anslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Venstre vil åbne restauranter uden coronapas

Som et af fem konkrete forslag til en hurtigere genåbning vil Venstre have åbnet for både udendørs og indendørs servering på restauranter uden coronapas, når der senere på ugen skal forhandles om yderligere åbning af samfundet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier