
De store norske dagligvarekoncerner har for meget magt, og det går udover leverandører, priser, innovation og forbrugere, mener en enig erhvervskomite i det norske storting. Komiteen afleverede torsdag sin indstilling omkring dagligvarehandlen i Norge.
Ifølge Dagens Næringsliv har konkurrencetilsynet fået besked om at være særligt opmærksomme på det, der kaldes vertikal integration, at kæderne har kontrol med alle led fra produktion til private-labelvaren står på hylden.
"[Kædernes] egne mærkevarer må ikke få så dominerende en position, at de presser andre aktører og hindrer innovation," hedder det i indstillingen fra komiteen, der ledes af Geir Pollestad fra Senterpartiet.
Som følge af indstillingen kan Norgesgruppen, Rema og Coop se ind i en norsk fremtid, hvor det bliver sværre at have egne varemærker på hylderne.