FødevareWatch

Fransk minister mod Carrefour-opkøb – frygter for fødevaresikkerhed

Couche-Tard har ifølge medie forsøgt at berolige franske politikere med planer om at pumpe 3 mia. euro ind i Carrefour over fem år og dermed satse på investeringer frem for at skære i omkostninger og medarbejdere.

"Det politiske grundlag for den økonomiske beslutning er, at jeg er tilhænger af fødevaresuverænitet. Jeg vil være i stand til at garantere at selv i et tilfælde af en pandemi, vil forsyningskæderne ikke være i risiko," lød det fra finansminister Bruno Le Maire. | Foto: Stephane Mahe/REUTERS / X02520

Det blev en hård start på ugen for den franske supermarkedskæde Carrefour, efter at det sent fredag kom frem, at en sammensmeltning med canadiske Alimentation Couche-Tard ikke bliver til noget.

Onsdag i sidste uge kom det frem, at de to koncerner talte om en potentiel overtagelse, men allerede torsdag sagde både den franske finansminister Bruno Le Maire og den franske beskæftigelsesminister Elizabeth Borne, at de var imod en overtagelse.

Ifølge Bruno Le Maire skyldes det blandt andet frygt for den franske fødevareforsyning.

"Fødevaresikkerhed er ikke til forhandling," sagde den franske finansminister ifølge Bloomberg News til radiostationen RTL.

"Det politiske grundlag for den økonomiske beslutning er, at jeg er tilhænger af fødevaresuverænitet. Jeg vil være i stand til at garantere at selv i et tilfælde af en pandemi, vil forsyningskæderne ikke være i risiko," lød det videre fra Bruno Le Maire, der dog ifølge Bloomberg ikke uddybede videre, hvilke risici for fødevareforsyningen, ministeren så.

Couche-Tard forsøgte, ifølge Bloomberg News, at berolige de franske politikere med planer om at pumpe 3 mia. euro ind i Carrefour over fem år og dermed satse på investeringer frem for at skære i omkostninger og medarbejdere. Men uden held.

Parterne vil i stedet undersøge potentielle muligheder for forskellige former for samarbejde, skriver de i meddelelsen lørdag.

Aktien i Carrefour dykkede mandag 6,9 pct. til 15,46 euro.

Mere fra FødevareWatch

Yderligere et familiemedlem trækkes ind i kvotesag

Familietrådene i den verserende kvotesag griber om sig onsdag, hvor det står klart, at ikke kun Henning Kjeldsens hustru har været involveret i sagen. Også et familiemedlem, som er afgået ved døden, har ifølge anklagemyndigheden været med til at omgå kvotereglerne, som giver svindelspørgsmålet nye tidsperspektiver.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier