FødevareWatch

Lovgivning om betalingsfrister kan koste Coop over en milliard kroner

Nye grænser for, hvor lang tid der må gå fra varelevering til betaling, vil få stor betydning for likviditeten i detailkoncernen. Reglerne risikerer at presse brugsforeningerne med risiko for, at nogen må dreje nøglen om siger Coops juridiske direktør.

Foto: Torben Stroyer

Dansk implementering af EU-regler risikerer at blive rigtig dyrt for detailbranchen.

Det fortæller Martin S. G. Christiansen, der er direktør for Jura & Risk i Coop, i forbindelse med et lovforslag, der er blevet fremlagt af regeringen med formål at implementere EU-regler om retfærdig handelspraksis i dansk lovgivning.

Hvis lovforslaget træder i kraft, kommer det fremover til at betyde, at køberen skal betale leverandøren for fødevarer senest 30 dage eller 60 dage efter udløbet af en aftalt leveringsperiode. I dag aftaler Coop individuelt med hver leverandør, hvad betalingsfristen skal være, og derfor betyder de stramme regler, at likviditeten i detailkoncernen vil få et knæk.

"Alt efter hvordan folketinget vælger at implementere direktivet, så vil det have en negativ påvirkning på Coops og brugsforeningernes likviditet i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. Dette vil for visse brugsforeningers vedkommende presse dem til det yderste, og det kan ikke udelukkes, at det vil føre til, at nogen af dem må dreje nøglen om, hvilket vil være katastrofalt for de berørte områder, der i vid udstrækning er beliggende i landdistrikterne," siger Martin S. G. Christiansen.

Enhver form for overimplementering er kun med til at forstørre de i forvejen ekstremt store negative konsekvenser for Coop og brugsforeningerne

Martin S. G. Christiansen, direktør for Jura & Risk, Coop

Det er særligt brugsforeningerne, der står til at blive hårdt ramt.

"Enhver form for overimplementering er kun med til at forstørre de i forvejen ekstremt store negative konsekvenser for Coop og brugsforeningerne og dermed øge risikoen for, at det ikke er alle, der klarer skærene. Det er derfor afgørende, at folketinget tager ansvar og implementerer direktivet på en måde, der kommer så tæt på en minimumimplementering som muligt," siger Martin S. G. Christiansen.

Coop har ikke ønsket at oplyse, hvad betalingsfristen for leverandørerne gennemsnitligt lyder på.

Store leverandører beskyttes

Hvor man i EU-direktivet lægger op til, at de nye regler skal gælde for leverandører med en omsætning på under 350 mio. euro, har man i Erhvervsministeriet foreslået, at reglerne i stedet skal gælde for alle leverandører. Og det er ikke fair, lyder det fra Coop.

"Det fremsatte lovforslag er en overimplementering af direktivet, hvor det ikke længere kun er de små og mellemstore leverandører, der bliver beskyttet, men også de store, der i mange tilfælde har en større omsætning end os. Dette har aldrig været hensigten med direktivet. Formålet er derimod at beskytte landmænd og små producenter af landbrugs- og fødevarer mod urimelige kontraktvilkår – ikke at beskytte leverandører i milliardklassen," siger Martin S. G. Christiansen.

I en skriftlig kommentar fra Erhvervsministeriet oplyses der, at lovforslaget på enkelte punkter overimplementerer direktivet for at skabe ensartede vilkår på tværs af sektoren.

"Med lovforslaget inkluderes alle virksomheder - med visse undtagelser vedr. betalingsfrister – hvorved det bliver langt simplere for virksomhederne at gennemskue, hvornår reglerne finder anvendelse. Formålet med den valgte tilgang er således at minimere de administrative byrder for erhvervslivet," står der.

DSK anbefaler minimumsimplementering

Lovforslaget og dertilhørende høringsbrev er sendt ud til 42 virksomheder i fødevare- og landbrugssektoren, der kan give et høringssvar i sagen inden fristen d. 29 januar.

En af dem er organisationen De Samvirkende Købmænd, hvor man endnu ikke har færdiggjort høringssvaret til lovforslaget. Adm. direkør John Wagner kommer dog alligevel med en overordnet betragtning:

"Det er ingen hemmelighed, at det ikke er et EU-direktiv, som er født i dansk detailhandel. Vi mener som udgangspunkt ikke, at der er tale om unfair handelspraksis, men om en ganske god balance i samhandlen mellem leverandører og detailhandel. Derfor har vores anbefaling da også været en minimumsimplementering af direktivet, medens der fra leverandørernes side har været udtrykt ønske om en voldsom overimplementering," siger han og fortsætter:

"På den baggrund forstår vi godt, at erhvervsministeren lægger op til et kompromis, som ikke vil revolutionere samhandlen i dansk dagligvarehandel, men nok forhindre en åbenlys ubalance, hvor det kommer til udtryk. Et sådant afbalanceret kompromis støtter vi."

I Rema 1000 og Dagrofa henviser man til svaret fra John Wagner og De Samvirkende Købmænd.

FødevareWatch har også været i kontakt med Salling Group, der dog ikke er vendt tilbage med svar inden artiklens deadline.

Nyt lovforslag: Korte betalingsfrister skal gælde for alle

50.000 virksomheder risikerer at blive ramt af europæiske ekstraomkostninger

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier