FødevareWatch

Tescos salgsvækst kunne ikke følge med konsensus i første halvår

Supermarkedskoncernen hentede en fremgang i det sammenlignelige salg på 6,5 pct. i første halvår af regnskabet for 2020/21.

Den britiske supermarkedskæde Tesco haltede lidt efter forventningerne til toplinjen i første halvår 2020/21.

Selskabet hentede en fremgang i det sammenlignelige salg - salget i butikker, der har været åbne mindst 12 måneder - på 6,5 pct. i halvåret.

Til sammenligning havde analytikerne ventet en vækst i det sammenlignelige salg på 6,9 pct., viser estimater indsamlet af Tesco selv.

Det justerede resultat før skat endte på 581 mio. pund mod ventet 579 mio. pund.

Tesco oplyser i regnskabet, at selskabet regner med, at indtjeningen vil være nogenlunde ligeligt fordelt mellem første og andet halvår af regnskabsåret.

Driftsoverskuddet endte i første halvår på 1,01 mia. pund. For hele året venter analytikerne et driftsresultat på omtrent 2,2 mia. pund, viser konsensusestimaterne fra selskabet selv.

Der fremgår dog ikke noget estimat for driftsresultatet for første halvår.

Tesco vil tredoble plantebaseret salg over fem år

Britisk detailkæde sætter grænse for køb af hamstringsvarer

Globale kæmper danner koalition mod verdens afskovning

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier