FødevareWatch

Walmart vil hyre 20.000 nye medarbejdere

Frem mod nogle af de store amerikanske højtider i efteråret og vinteren regner Walmart med at skrue markant op for salget på nettet. Derfor ansættes der nu sæsonarbejdere i tusindtal.

Foto: PAUL RATJE/REUTERS / X07259

For første gang i fem år satser den amerikanske detailkæmpe Walmart på at løfte salget i forbindelse med halloween, thanksgiving og jul, og derfor ansættes der nu 20.000 medarbejdere.

Ifølge det amerikanske medie CNBC skal de i meget vid udstrækning pakke varer, som skal sendes til de mange onlinekunder, der i stigende grad melder sig i Walmarts forskellige virtuelle butikker.

Forud for de kommende nye ansigters ankomst har Walmart siden marts ansat i alt 500.000 medarbejdere i sine mange store supermarkeder, hvor amerikanerne køber alt fra cykler og pistoler til fødevarer og hårfarve.

Deloitte forudser i en analyse, at det amerikanske "holiday sale" vil stige med 1-1,5 pct. Men med en vækst i antallet af smittede med covid-19 i de seneste uger, kan virkeligheden vise sig at blive mere afdæmpet, skriver det amerikanske nyhedsmedie.

Beyond Meat får hul igennem til 5000 nye detailbutikker

Amerikansk detail oplever dyk i salget

Amerikanske detailkæmper forbereder sig på anderledes højtidssæson

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier