FødevareWatch

Netto vil have græs og solceller på taget af nyt forretningskoncept

Mandag sættes skovlen i jorden på et nyt Netto-projekt, der har sigte på at gøre de fritliggende butikker mere bæredygtige og sikre .

Foto: PR / Salling Group

Bygholm Bakker i den vestlige del af Horsens danner ramme for arbejdet med at en helt ny Netto-butik, der bliver den første fritliggende danske dagligvarebutik, der kan kategoriseres som bæredygtig.

Udover græs på taget skal det bæredygtige byggeri opføres i materialer, hvoraf størstedelen let kan fjernes og genanvendes, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

"Vi håber og tror på, at byggeriet ved Bygholm Bakker bliver den nye standard i Netto. Vi tør tage nogle valg, som vi tror på vil gavne samfundet og nærmiljøet på lang sigt. Forhåbentlig kan vi ved at gå forrest præge og sætte en ny retning for, hvordan vi bygger og opfører dagligvarebutikker," siger Michael Løve, der er direktør i Netto.

Første spadestik bliver taget i dag, og inden året udgang er det planen, at butikken skal åbne.

Udover græs på taget er det planen, at der også skal opstilles solceller, og på p-pladsen skal der også være elbilsopladning.

Alt dokumenteres med henblik på DGNB Guld-certificering – en certificering, der kategoriserer byggeriet som "bæredygtigt".

Butikken er tegnet af C.F. Møller Architects.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier