FødevareWatch

Norske Meny i kamp mod discountkæder: Satser på madboder

Norgesgruppens Meny-kæde prøver at klare sig i den stigende konkurrence fra discounthandlen ved at spise af restaurantmarkedet.

Foto: PR / Dagrofa / Uffe Weng

Supermarkederne i Norge er i lighed med Danmark kommet i skyggen af lavpriskædernes hidsige ekspansion.

Norske Meny, der er ejet af Norgesgruppen, satser derfor på at spise af restaurantmarkedet i stedet, skriver Dagens Næringsliv. Derfor vil kæden bl.a. satse på nem mad på farten, og i Oslo har Meny introduceret et koncept, der skal tage andele fra det voksende takeaway-marked.

Centralt i butikken er placeret et pizzakoncept, en tacobiks og en sushikok, som ruller ris til dagens frokostkunder, fremgår det.

"Det traditionelle dagligvaremarked er på 179 norske mia. kr., mens det totale madmarked rundt regnet ligger på 300 mia. norske kr.," lyder begrundelsen fra Meny-chef Vegard Kjuus, som pointerer overfor mediet, at Meny-butikkerne typisk er omringet af syv-otte discountbutikker.

I Norge sidder discountkæderne på hele 67 pct. af markedet, mens supermarkederne blot sidder tilbage med 21 pct., ifølge tal 2018 fra Nielsen. Dermed har discountkæderne endnu bedre i fat i Norge end i Danmark.

Til sammenligning sidder discountkæderne i Danmark på 42 pct. af markedet, mens supermarkederne sidder på 36 pct. af markedet, ifølge tal fra 2019 fra Retail Institute Scandinavia.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier