FødevareWatch

Store fødevarekoncerner inde over ny uddannelse skræddersyet til detailhandlen

Både Danish Crown, Arla, Salling Group, Rema 1000 og Dagrofa har været inde over udviklingen af en ny kandidatuddannelse på Aarhus BSS, som skal imødekomme udviklingen inden for detailsektoren.

Fra næste år udbyder Aarhus BSS en uddannelse, der skal imødekomme udviklingen inden for detailsektoren som den første af sin art.

Uddannelsen hedder Cand.merc i commercial and retail management og har blandt andet fokus på det stigende forbrug af digitalisering og big data samt håndtering af flere salgskanaler og den stigende globale konkurrence, skriver JP Aarhus.

Uddannelsen er udviklet i et tæt samarbejde med blandt andet Salling Group, Arla, Danish Crown, Rema 1000 og Dagrofa. Ifølge Per Andersen, prodekan for uddannelse på Aarhus BBS, vil de studerende blive klædt på til en karriere inden for hele detail- og mærkevaresektoren.

"Baggrunden er unik, fordi den skal udfylde et hul i arbejdsmarkedet, som vi blev gjort opmærksom på, og som vi meget gerne vil hjælpe med at fylde ud. Det er skræddersyet til, hvor der sandsynligvis venter et godt job med spændende opgaver bagefter," siger han til JP Aarhus.

Ny kampagne skal sikre flere unge til fødevareklyngen

Sushikæder efterlyser uddannelse for danske sushikokke – restaurationsskole er lydhør

103 millioner afsat til fremtidens fødevareforskning

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier