FødevareWatch

Tidligere Lidl-topchef træder ind i Nemligs bestyrelse

Godt et halvt år efter Jesper Højer forlod jobbet som global koncernchef i discountkoncernen Lidl, har han fået plads i Nemligs bestyrelse.

Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

I forbindelse med offentliggørelsen af nogle af nøgletallene for det seneste år i Nemlig.com har netbutikken også annonceret, at 41-årige Jesper Højer bliver del af bestyrelsen i Nemlig.

Jesper Højer forlod i april topjobbet som global koncernchef i discountkoncernen Lidl, hvor han havde det overordnede ansvar for mere end 260.000 medarbejdere i over 30 lande.

Jesper Højer Lidl.jpg

"Jeg har længe holdt øje med nemlig.com og deres imponerende udvikling. Jeg glæder mig derfor meget til at blive en del af holdet og bidrage til den fortsatte vækst til glæde for de mange loyale kunder og dygtige medarbejdere i nemlig.com," udtaler Jesper Højer i en pressemeddelelse.

Jesper Højer indtræder som det femte medlem af bestyrelsen. Udover ham består bestyrelsen af bestyrelsesformand Henrik Brandt og næstformand Lars Fløe Nielsen samt de to ejere Stefan Plenge og Anders Holch Povlsen.

"Vi er utrolig stolte over at kunne tiltrække endnu en stærk profil til vores bestyrelse, og med Jesper ombord får vi styrket vores kompetencer betydeligt på en række vigtige områder," udtaler Stefan Plenge.

Udover posten i Nemlig-bestyrelsen er Jesper Højer nu også at finde i bestyrelsen det overliggende selskab Intervare A/S.

Tidlgiere på ugen skrev The Guardian desuden, at Jesper Højer også indtræder som bestyrelsesformand i The Meatless Farm, der er en plantebaseret producent med base i Nottingham. Den virksomhed er stiftet af den danske tech-ingeniør Morten Toft Bech i 2017, og leverer i dag 200.000 burgere til barkoncernen JD Wetherspoon om måneden.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier