
Det er regeringens ønske at fordoble afgiften på engangsservice som bestik, så den ender på 38,4 kr. pr. kg.
Men det er ikke med til at løfte en omstilling mod mere bæredygtighed, mener adm. direktør i fastfoodkæden Sunset Boulevard, Jens Broch.
Det skriver Børsen.
"Hvis det bliver så dyrt for os, at vi ikke har råd til at lave nogle af de her omstillinger, så bliver det jo aldrig til noget," siger han til avisen.
Regeringen fastholder dog deres forslag. Til avisen forklarer finansordfører hos Socialdemokratiet, Christian Rabjerg, at det er helt oplagt, at en sådan afgift vil være med til at nedbringe brugen af engangsservice, hvilket vil være til gavn for miljøet.