
Den amerikanske stormagasinkæde Walmart slog markedets forventninger i tredje kvartal og opjusterer samtidig forventningerne til indtjeningen i helåret.
Selskabet leverede en ordinær indtjening per aktie på 1,16 dollar, mens analytikere adspurgt af Bloomberg ventede 1,09 dollar med estimater i intervallet 1,05-1,12 dollar
Overskuddet blev hentet med baggrund i en omsætning på 128 mia. dollar mod ventet 128,7 mia. dollar.
Walmart opjusterer forventningerne til helåret og ser nu "en mindre stigning" i den ordinære indtjening per aktie mod en tidligere forventning om "et mindre fald".
I formarkedet stiger aktien 3,3 pct. til 124,92 dollar.