FødevareWatch

Britiske detailkæmper taber fortsat til tyske discountkæder

Med Morrissons-kæden som nederste prygelknabe har de fire største supermarkedskæder i Storbritannien i det seneste kvartal tabt markedsandele til Lidl og Aldi.

Foto: Tolga Akmen/AFP / Ritzau Scanpix

Der er ikke meget, som tyder på at de ellers så trofaste britiske dagligvarekunder kommer tilbage til de hæderkronede supermarkedskæder, som i de seneste år har set kundegrundlaget sive i retning af de stadig flere discountbutikker i landet.

Ifølge Reuters har Lidl i det seneste kvartal oplevet en fremgang i salget på 8,8 pct., mens de tyske kolleger i Aldi har noteret sig en fremgang på 6,7 pct. i en opgørelse fra analysehuset Kantar.

Modsat har kæden Morrissons i de tre seneste måneder set salget falde med 1,7 pct., mens kæmpen Tesco er gået tilbage med 0,6 pct. Sainsburys har oplevet et fald på 0,2 pct., mens Asda-kæden, som er den fjerde aktør i toppen, har oplevet en tilbagegang på 1,2 pct.

Aldi og Lidl har i den seneste opgørelse en samlet markedsandel af det britiske dagligvaremarked på 13,9 pct.

Mere fra FødevareWatch

Højere omkostninger rammer Danish Crown på indtjeningen i halvåret

Halvårsregnskabet for kødkoncernen viser fremgang på toplinjen, mens indtjeningen falder som følge af dyrere energi, transport og emballage. Salgsfokus er rettet på omstilling væk fra Kina og mere afsætning i Europa og markeder som USA og Japan. Fokus på flere plantebaserede produkter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier