FødevareWatch

Irma opfordrer kunder til at købe mindre af visse varer

Dagligvarekæden Irma påbegynder ny markedsføring, som giver kunderne råd til, hvordan de bør handle ind, hvis de ønsker at skåne miljøet, bl.a. ved at købe mindre kød og ris.

Foto: Jørgen Rudbeck

"Spis mindre kød", "spis kartofler og pasta frem for ris" og "drik vand fra hanen".

Sådan lyder nogle af klimarådene fra Irma, der bl.a. bliver trykt i tilbudsaviser i disse måneder og er udviklet sammen med tegneren og filminstruktøren Anders Morgenthaler. Det oplyser Irma i en pressemeddelelse.

"Det er nok aldrig set før, at en supermarkedskæde opfordrer kunderne til at købe mindre af de varer, som supermarkedskæden sælger. Men vi gør det, fordi vi mener, at vi har pligt til at oplyse vores kunder om, hvordan de kan påvirke klimaet ved fx at spise mindre, men bedre – og det er også et synspunkt, der vækker genklang hos vores kunder," udtaler Søren Steffensen, direktør for Irma, i en pressemeddelelse.

Samtidig inviterer Irma sine medlemmer til oplæg i butikkerne om klimavenligt byggeri, transport og mad.

Irma henter ny salgsdirektør fra 7-Eleven

Efter forsinkelser og stort byggerod: Irma har åbnet sit flagskib

Undersøgelse: Hver tredje dansker spiser mindre kød

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier