FødevareWatch

Føtex giver pantautomater lokale muligheder

Med et tryk på den gule pantknap kan Føtex-kunder i fremtiden støtte lokale foreninger og initiativer.

Foto: PR / Salling Group

Landet over har Føtex-kæden indgået partnerskaber med lokale tiltag, initiativer og foreninger, som gør det muligt for kunder at give deres pant til lokale projekter, der støtter op om, at børn og unge kan være aktive i deres fritid.

Det fremgår af en meddelelse fra Salling Group, at støtten kan gives gennem et enkelt tryk på pantautomaternes gule knap, og at pantbeløbet dermed går ubeskåret til lokale aktiviteter.

Det er ikke nyt, at føtex giver plads til donationer på pantautomaterne. Men det er første gang, at donationerne i Føtex vil være målrettet lokale initiativer i kundernes nærområder.

"Vi ved, at vores kunder gerne vil og ofte vælger at støtte med en donation på vores pantautomat. Og vi både håber og tror, at motivationen til at støtte vil være endnu større, når vores kunder konkret kan se, hvordan deres pantdonationer kommer den lokale forening, som de selv eller deres børn er engagerede i, til gode. Vi glæder os i hvert fald til at følge, hvor meget vi i fællesskab kan indsamle," udtaler kædedirektør Thor Skov Jørgensen.

Købmænd efter pantudvidelse: Hvad med de tyske dåser?

Nu kommer der pant på juice, saft og smoothies

Danskerne satte pantrekord i 2018

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier