FødevareWatch

Hollandsk detailkæmpe skal have ny talchef

Hollandske Ahold Delhaize, der har mere end 6700 detailbutikker i en lang række lande, må kigge sig om efter en ny finansdirektør, efter at Jeff Carr efter otte i stolen har valgt at sige op.

Foto: Eva Plevier/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra april 2020 er det ikke længere Jeff Carr, der skal stå for at lægge sammen og trække fra som finansdirektør i detailkoncernen Ahold Delhaize.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at han efter otte års ansættelse har sagt op, og at han efter generalforsamlingen i april 2020 træder tilbage.

I meddelelsen fremgår det ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen, men det hedder at både finansdirektør og adm. direktør i Ahold Delhaize ser frem til det forsatte samarbejde - frem til afskeden i april 2020.

Det er kun godt et år siden, at koncernen fik ny topchef i form af Frans Muller, der sidste sommer efterfulgte Dick Boer, da han efter kun to års ansættelse valgte at gå på pension.

Ahold Delhaize omsatte sidste år for samlet 469 mia. kr. og leverede en nettoindtjening på 13,4 mia. kr. i et 2018, hvor man så salget faldet med 0,2 pct. og indtjeningen dale med 1,4 pct. Koncernen har i alt omring 6770 butikker i lande som Belgien, Holland, Portugal, Grækenland, Tjekkiet og USA.

I de senere år har koncernen skruet markant op for sin onlinetilstedeværelse, og sidste år voksede den del med 23,4 pct. til et samlet salg på 26 mia. kr.

Supermarkedskæde tilbyder rullende dagligvarehandel

Castus-ejere søger udlandet for ny vækst

Europæisk supermarkedskæde skifter ud på toppen

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier