
Under navnet Coop Hverdag vil mindst ti Fakta-butikker over hele landet blive omdannet til testbutikker i løbet af efteråret. Det skriver Dansk Handelsblad.
Tilbage i februar åbnede Coop sin første pilotbutik i Trekroner ved Roskilde, hvor en Fakta blev omdømt til Coop Hverdag, mens en Superbrugs blev omdannet til Coop Mad. Fakta i sjællandske Tølløse er den seneste nye testbutik. Konceptet Coop Hverdag byder bl.a. på mere convenience, flere Coop-varer samt hurtig-kasser til kunder, der betaler med Coops app.
"SuperBrugsen-konceptet fungerer allerede rigtig godt, og hér bliver der mere tale om løbende evolution end revolution. Både BrødCooperativet og den styrkede satsning på mad, måltider og færdigretter vil vi løbende se i flere butikker. For Faktas vedkommende er forandringerne større, og her regner vi med at sætte mindst 10 butikker i test i løbet af efteråret," siger Jens Visholm, Coop Danmarks koncerndirektør, til mediet.