FødevareWatch

Salling Group må vinke farvel til kommunikationsdirektør efter syv år

Efter syv år på posten rykker kommunikationsdirektør Mads Hvitved Grand til Færøerne sammen med sin familie, og derfor stopper han i Salling Group. Han bliver efterfulgt af Annette Juhler Kjær, der startede i koncernen tidligere i år.

Annette Juhler Kjær overtager efter Mads Hvitved Grand. | Foto: Foto: Miklos Szabo/Salling Group

Salling Group udskifter sin kommunikationsdirektør, idet Mads Hvitved Grand takker af og flytter til Færøerne efter syv år i stillingen. Han bliver efterfulgt af Annette Juhler Kjær, der p.t. er ansat som vicedirektør for kommunikation og CSR.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Mads Hvitved Grand rykker nordpå, fordi hans hustru Karina Lykke Grand har fået en stilling i Tórshavn som direktør for Listasavn Føroya, Færøernes Kunstmuseum, fremgår det fortsat. Mads Hvitved Grand vil stadig være tilknyttet Salling Group.

"Jeg vil gerne takke Mads for hans store indsats. Ikke mindst i forbindelse med fortællingen om vores nye ejerskab og udbredelsen af kendskabet til, hvordan ejerskabet sætter os i stand til at drive en ansvarlig forretning," udtaler adm. direktør i Salling Group, Per Bank, i meddelelsen.

Salling Group samler ansvaret for både kommunikation og CSR under Annette Juhler Kjær fra 1. juli.

"Annette tiltrådte tidligere på året som ansvarlig for public affairs og CSR, og med sin baggrund og årelange erfaring giver det god mening, at hun nu også får ansvar for kommunikation i gruppen. Jeg er glad for, at hun har sagt ja til at løfte den samlede opgave," udtaler Per Bank i meddelelsen.

Tidligere tv-darling skal gøre supermarkedsgigant mere blød

Portræt: Den utålmodige købmand der skal lede 400 ligemænd

Coop-direktør efter bøvlet 2018: "Vi er klar til virkelig at give den gas"

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier