FødevareWatch

Arla og Rema går sammen om "måltidskasse"

Brugere af opskrifter fra Karolines Køkken kan med nyt samarbejde købe og få leveret ingredienser gennem Remas onlineløsning Vigo.dk.

Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv

Ved siden af onlinefrontløbere som Nemlig og Aarstiderne vokser underskoven af onlinehandlende og måltidskasseselskaber moderat for tiden.

Rema 1000 er online gennem sin Vigo.dk-løsning, hvor brugere fylder en indkøbskurv, der så af andre brugere bliver indkøbt og leveret fra den lokale Rema 1000, men har modsat Coop Mad og Nemlig.com ikke været tilstede på måltidsmarkedet. Men der laves der nu om på, skriver Børsen.

I et samarbejde med Arlas Karolines Køkken kan brugerne klikke en opskrift af på hjemmesiden, for dernæst at få den leveret gennem Vigo-løsningen i Rema-regi. Arla kalder konceptet Click&cook, og man håber, flere onlineløsninger vil hoppe med på modellen.

"Vi er glade for, at vi åbenbart er med som den første. Danskerne er jo vænnet til, at når vi vil se en film, så behøver man ikke ud at købe eller leje, men gør det med det samme på Netflix. Vi vil gerne vise, at sådan kan man også med vores varer," siger Jesper Bove Nielsen, adm. direktør i Vigo.dk til Børsen.

Ny tænketank skal gøre op med danskernes conveniencetrang

Ny formand i pastakæmpes danske forretning

Rema 1000 skruer op for online-salget

Arla vil investere "pænt trecifret millionbeløb" i halen på mejerilukning

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier