FødevareWatch

Fleggaard har fundet ny topchef

Mike Simonsen mistede motivationen for at lede Fleggaard og Calles grænsebutikker. Hans afløser er fundet internt.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

I maj 2018 sagde Mike Simonsen op som chef for de 17 grænsebutikker, som købmandskoncernen Fleggaard driver under navnene Fleggaard og Calle.

Han havde mistet motivationen, lød begrundelsen.

Nu er hans arvtager fundet, og det er sket i interne rækker. Det skriver Finans.

Den nye mand i spidsen er Lars Mose Iversen, der siden september 2014 har været salgsdirektør i selvsamme Fleggaard. Han overtager styrepinden fra Fleggaard-koncernens topchef Jens Klavsen, der midlertidigt har varetaget stillingen siden Mike Simonsens stop.

"Vi var heldige at have Lars (Mose Iversen, red.) i vores organisation i forvejen. Han passer rigtigt godt som direktør for detaildivisionen i koncernens nuværende strategi," siger Jens Klavsen til Finans.

Lars Mose Iversen har tidligere haft ledende stillinger hos Salling Group og Jensens Bøfhus.

Fleggaard-direktør siger stop: "Jeg har mistet motivationen"

Fleggaard: Tyskerne bremser dansk grænsehandel

Fleggaard satser stort på onlinehandel

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier