FødevareWatch

Netto moderniserer 30 butikker i Polen næste år

Polske forbrugere kan se frem til en stribe forskønnede Netto-butikker i det kommende år. Det fortæller Nettos internationale kommandant.

Salling Group har tidligere på året fortalt, at omkring 70 Netto-butikker i Danmark skal moderniseres til det format, som ledelsen har døbt Netto 3.0.

Også Nettos butikker i udlandet skal have en kærlig hånd. I 2019 står særligt en god del af Nettos ca. 370 butikker i Polen for skud.

Det skriver Dansk Handelsblad.

"Vi har 30 nye butikker i pipelinen i Polen næste år, og de får selvfølgelig også alle det nye koncept," sagde Nettos internationale topchef Michael Løve ifølge magasinet på Retail Institute Scandinavias årskonference tidligere på måneden.

Herudover skal sammenlagt 30 butikker i Sverige og Tyskland konverteres til det nye koncept ifølge planen.

70 danske Netto-butikker skal konverteres næste år

Nyt Netto-koncept skal rulles ud i 100 butikker om året

Netto udpeger ny direktør i Polen

Svensk Netto-forretning gav ejerne nyt markant minus

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier