FødevareWatch

Aldi Nord får ny topchef

Nu er topchefspørgsmålet i Aldi Nord afklaret. Den midlertidige chef Torsten Hufnagel tager over efter forgængerens overraskende afgang for få uger siden.

Foto: Casper Dalhoff, Jyllands-Posten

Den 45-årige midlertidige topchef for Aldi Nord, Torsten Hufnagel, bliver den permanente direktør i Aldi Nord, der også omfatter den danske Aldi-kæde. Det fremgår af en meddelelse fra virksomheden, skriver den tyske erhvervsavis Handelsblatt.

Hufnagel blev for to uger siden konstitueret på posten, efter at den hidtidige chef Marc Heussinger overraskende fratrådte. Angiveligt fandt han sig ikke mere til rette med det hårde pres på topchefposten, skriver avisen.

Hufnagel kom til Aldi i 1997 og har gjort stor karriere i koncernen og ses som strategen bag projektet Aniko, der med en investering på 5 mia. euro skal modernisere alle kædens butikker.

Ejerfamilien med Theo Albrecht Junior i spidsen nærer store forventninger til Aniko-projektet, hvor de 2500 tyske supermarkeder f'ørst modernixseres. Derefter følger 2400 markeder i det øvrige Europa.

Aldi-dynastiet indefra: En discountkæde truet af familiefejder

Aldis topchef er trådt tilbage

150 danske Aldi-butikker skal flyttes eller udvides

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier