Canadiere i spil som nye ejere af Magasin

Den danske stormagasinkæde Magasin du Nord skifter måske ejer i en nær fremtid.
Det skriver Berlingske Business.
Krisen i det britiske stormagasin Debenhams har sendt rystelser helt til Danmark, og det kan få konsekvenser for Magasin. Danske Magasin, der er ejet af Debenhams, kan risikere at blive solgt for at få penge ind i kassen til Debenhams, som lige nu kæmper for livet.
Det er tidligere kommet frem, at prisen på et potentielt Magasin-køb ligger på omkring 2 mia. kr.
Ifølge The Guardian er en potentiel køber af Magasin den stenrige britiske-canadiske Weston-familie, der ejer flere store detailkæder i Canada og Europa, blandt andet det britiske stormagasin Selfridges.
"Jeg tror helt klart, at det er en fordel for Magasin at blive købt op af nogen, der har solid erfaring inden for stormagasiner. Modsat at blive købt op af en kapitalfond. For det er ligesom alternativet, og det er et helt andet game," siger Dorte Wimmer, der er detailekspert fra Retail Institute Scandinavia, til Berlingske Business.
Dorte Wimmer vurderer også, at Magasin passer godt ind sammen med Selfridges i Weston-familiens portefølje, selv om Selfridges er lidt mere "high end" end Magasin, men begge stormagasiner har både bredde og dybde i mærkerne.
Debenhams kæmper mod rygter om butiklukning
Magasin-ejer rygtes på vej med førstehjælp og dratter på børsen