FødevareWatch

Nemlig.com: 10.000 på venteliste til ny måltidsløsning

Onsdag hopper Nemlig.com som den sidste af de tre-fire største dagligvarebutikker på nettet ind på markedet for måtidskasser. Ifølge netbutikken står 10.000 danskere klar på venteliste.

Der er udsigt til umiddelbar succes for Nemlig.com, hvis de 10.000 mennesker, som ifølge netbutikken befinder sig på ventelisten, alle sammen lægger en måltidskasse i kurven, når det fra i dag bliver muligt at gøre.

Efter lang tids afventen har landets største netbutik kastet sig over de rene måltidskasser, som indeholder mad til enkeltmåltider. Nemlig kalder det i en meddelelse for "landets mest fleksible måltidskasse", og for kunderne vil det være muligt at bestille måltider med kun fire timers varsel.

Nemlig kaster sig over måltidskasserne

"Modtagelsen har overgået alle vores forventninger, og det vidner om, at der er stor efterspørgsel på vores fleksible løsning, der netop kombinerer indkøb af dagligvarer og måltider," udtaler Stefan Plenge, adm. direktør og stifter af Nemlig.com.

Med måltidskasserne er det også muligt at få leveret de øvrige varer fra netbutikken, en feature, som konkurrenterne i Coop.dk Mad mere eller mindre har haft for sig selv siden slutningen af 2017.

I Nemligs version af måltidskassen kan kunderne vælge mellem seks varianter, som man kender det fra blandt andet Aarstiderne. De seks kasser går under navnene Familiekassen, Livretter, Verden, Slank, Vegetar og Byg-selv måltidskassen. I Byg-selv-kassen er der frit valg til at sammensætte sin egen menu blandt alle retterne i ugens forskellige kasser.

Ostemand: Om to år har jeg 10.000 abonnenter på mine ostekasser

Ny offensiv: Bilka vil sælge mad på nettet i hele landet

Nemlig.com vil vinde på økologi og kødalternativer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier