FødevareWatch

Usikkerhed om københavnsk madmarkeds overlevelse

Det københavnske madmarked Westmarket fik et underskud på 37 mio. kr. i 2017, og der er ifølge regnskabet ikke sikret likviditet frem til årsskiftet.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Penge, stadeholdere og gæster forsvinder fra det københavnske madmarked Westmarket, skriver Berlingske Business.

I det senese årsregnskab er underskuddet efter skat øget fra 275.000 kr. i 2016 til 37 mio. kr. i 2017, og da Berlingske Business forleden besøgte markedet, var kun fire boder åbne.

Ved regnskabsaflæggelsen i juni var der endnu ikke sikret likviditet til, at selskabet kan fortsætte frem til årsskiftet, fremgår det af ledelsesberetningen. Og i revisionspåtegningen fremgår det, at revisoren ikke er blevet overbevist om, at ledelsen kan skaffe den nødvendige kapital.

Det ambitiøse madmarked beliggende i en arkade på Vesterbrogade har halvandet år på bagen. Den reelle ejer beskrives som Anders Rosenbjerg Hansen med en ejerandel på 45 pct. Der er skiftet ud på både formandpost og direktørpost, så Tivolis tidligere økonomidirektør Claus Dyhr Christensen er formand og Steen Ordell Guldbrand Jensen er direktør, fremgår det af regnskabet.

Københavnsk madmarked siger igen farvel til chef

Stadeholderne beretter om københavnsk madmarked i krise

Rig tøjmand kaster millioner i nyt takeaway-selskab

Mere fra FødevareWatch

Fazer relancerer ikonisk slikkepind

Et lille år efter at den finske slikproducent Fazer trak stikket på sin kendte Dumle-slikkepind på grund af produktionsudfordringer, har den igen kurs mod hylderne.

Aldi dropper kontrakt med Deliveroo

Den tyske discountkæde har i kølvandet på ny branchedata, hvor kunderne er vendt tilbage til gamle indkøbsvaner, valgt at stoppe leveringsaftale med Deliveroo.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier