FødevareWatch

"Coop kommer til at møde en konkurrencekraft, som de aldrig før har set"

Amazons potentielle indtog i Danmark bliver en "gamechanger", og den kommer til at øge konkurrencen inden for blandt andet detail, mener koncernfinansdirektør i landets største pensionsselskab.

Foto: Ted S. Warren/AP/ritzau/arkiv

Den digitale handelsplatform Amazon ventede indtog i Norden vil ændre vilkårene for indkøbscentre, og resultatet bliver, at der ikke vil være plads til alle.

Det mener koncernfinansdirektør i PFA Pension, Anders Damgaard, som Jyllands-Posten har talt med.

"Mange får ikke en chance, fordi det bliver meget nemmere at bestille på nettet og få varerne leveret kvit og frit inden for en dag eller endda bare et par timer. Så vil ingen jo køre seks km. til et indkøbscenter for at handle der. Isenkræmmere, tøjbutikker og virksomheder som Coop kommer til at møde en konkurrencekraft, som de aldrig før har set," siger Anders Damgaard.

Amazon opkøbte i 2017 Whole Foods Market, som er en supermarkedskæde, der har en grøn profil og for eksempel ikke sælger madvarer med kunstige farvestoffer og sødemidler. Handlen gik igennem for 13,7 mia. dollar, svarende til 91 mia. kr. Efter købet sænkede Amazon prisen på kædens varer med 10-30 pct., hvilket ifølge Anders Damgaard vidner om, at selskabet har en prissætningskraft, hvis lig ikke er set tidligere, fordi koncernen går direkte efter vækst frem for profit, skriver Jyllands-Posten.

Coop-chefens digitale drøm: "Vi skal genopfinde os selv"

Amazon klar til at levere fødevarer inden for to timer

Walmart øger omsætningen og slår analytikernes forventninger

Amazon åbner første kasseløse dagligvarebutik i Seattle 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier