FødevareWatch

Coop igangsætter stort milliardsalg

Dagligvarekoncernen sætter et kæmpe ejendomskompleks til salg, der forventes at indbringe et "milliardbeløb", oplyser koncernen.

Magnus Møller/ritzau
Foto: Magnus Møller/ritzau.

Coop sætter ejendomskomplekserne Sønderhøj og Megasyd i Viby tæt på Aarhus til salg.

Det oplyser dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

I alt er der talte om ejendomme med et samlet areal på hele 114.000 kvm. og et evt. salg ventes da også at indbringe koncernen et milliardbeløb. Pengene skal i følge pressemeddelelsen bla. bruges på at modernisere butikkerne.

"Provenuet fra salget vil blive brugt til at reducere gæld og finansiere modernisering af Coops butiksnet og digitaliseringen af Coop," står der i meddelelsen.

Lasse Bolander, der er bestyrelsesformand i Coop, ser den generelt gunstige prisudvikling på det danske ejedomsmarked som et godt udgangspunkt for at iværksætte salget.

"Vi er nu færdige med udviklingsprojektet, der blev sat i gang i begyndelsen af 1990'erne og har i dag et ejendomskompleks i meget høj kvalitet, med store stabile lejere, optimal geografisk placering og lange lejemål for langt den største del," siger han i meddelelsen og uddyber:

"Da investering i ejendomme, som ikke er til egen brug, er uden for vores kerneforretning, og ejendomsmarkedet er gunstigt, er det naturligt at udbyde Sønderhøj og MegaSyd nu."

coop gg.jpg

Coop oplyser videre, at koncernen i de seneste måneder har fået et stigende antal henvendelser fra interesserede købere både herhjemme og fra udlandet, og det var med til at tippe til beslutningen om et salg nu.

Størstedelen af de mange kvm. udlejer Coop og blandt de største lejere finder man Arla, Kvickly, Bauhaus og Erhvervsakademi Aarhus.

Coop købte den første del af arealet i 1904.

Ny kandidat melder sig i slutspurten om formandsposten i Coop

Kvickly intensiverer convenience-kampen

Ny discount-boss: "Vi skal tilbage til Nettos kerne"

Forsiden lige nu

Kaffeparadokset er tilbage i fuldt flor

Altimens råvareprisen på kaffe har brudt det psykologiske modstandspunkt ved 1 dollar pr. pund og fortsætter nedad, vokser interessen for højkvalitetskaffe og hele livsstilen omkring god kaffe ufortrødent videre. Det såkaldte 'kaffeparadoks', som også sås i de tidlige 00'ere, er tilbage.

Nordjysk sushimand indtager København og har store planer om udlandet

Restaurantkæden Karma Sushi er vokset markant i først det jyske og senest det københavnske område siden opstarten i 2007. Den iltre og utålmodige iværksætter bag konceptet fyrede i foråret hele sin ledelse, og han står nu selv i spidsen for den kæde, som i de kommende år også skal prøves af i udlandet.

Cateringselskab udvider med kantinesatsning

Cateringselskabet Madkastellet lancerer nu en kantinesatsning med en fleksitar-profil. Til at stå i spidsen for kantinedivisionen har Madkastellet ansat Belinda Herbst fra Meyers Contract Catering.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier