FødevareWatch

Den blå Irma-pige bliver grøn

Coop-kæden Irma skruer i en enkelt københavnsk butik helt op for økologien, som fremover næsten vil udgøre hele sortimentet. Det bliver også at se på facaden.

Bortset fra salt, toiletpapir og vand på flaske vil næsten alle varer i den nye Irma-butik, som i dag åbnes under navnet Irma Øko på Østerbro i København, udelukkende sælges som økologiske.

Af en meddelelse fra Coop fremgår det, at man udover at skrue markant op for det økologiske sortiment, som i andre Irma-butikker udgør omkring en tredjedel, også har arbejdet med indretningen af butikken, hvor det er de konventionelle varer, der skiller sig ud med mærkater på hyldeforkanten.

"Det at arbejde med økologi, som vi har gjort i Irma Øko, er som at arbejde i et lille laboratorium; det viser tydeligt, hvad vi kan på økologi - og nok så vigtigt; hvad vi ikke kan. Vi kan ikke dække det fulde køb af. Men med Irma Øko får vi forhåbentligt et afsæt til at bringe økologien videre til næste level, og det håber vi, at resten af branchen vil bakke op om, så vi sammen med forbrugerne kan handle os til en endnu bedre verden," udtaler Søren Steffensen, kædedirektør i Irma.

For at gøre yderligere opmærksom på den særlige Irma-version er det på fortovskanten ikke en blå Irma-pige, som inviterer indenfor. Ved Østerbrogade-butikken er det i stedet en grøn søster, som kunderne vil kunne kende butikken på.

Kantinekokke erobrer kølediske med færdigretter på glas

Erfaren fødevaremand giver depechen til sit livsværk videre

Coop lytter til kritik: Indfører klar skiltning på ølhylderne

Forsiden lige nu

Konkursramt slagter fanget i bogføringsrod

Ærøslagteren er under konkurs, og nu viser det sig, at der har været store mangler i bogføringen. Selskabets afgående direktør vil hjælpe med at redegøre for fejlene.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier