FødevareWatch

Coop har fundet alternative frostleverandører

Efter flere uger med mangel på frostvarer på grund af en ny leverandør, har detailkoncernen Coop valgt midlertidigt at få andre leverandører til at supplere.

Foto: Gregers Tycho.

Coop har i løbet af efteråret valgt selskabet Coldstar som ny leverandør af frostvarer, men det samarbejde har fået en hård start, fordi Coldstar har haft problemer med leverancerne. Det har betydet, at både netbutikken coop.dk og Coops fem supermarkedskæder i flere uger har haft tomme hylder i frostafdelingerne.

Nu har detailkoncernen valgt at finde andre leverandører til nogle af frostvarerne for at supplere.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Vi har valgt at benytte os af andre leverandører ved siden af Coldstar for at få leverancen op at køre igen, og det har hjulpet os godt på vej, ligesom Coldstar også har fået mere styr på deres del," siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, til avisen.

Han tilføjer, at Coop nu er oppe på, 90 pct. af leverancen nu når frem til butikkerne. Koncernen forventer derfor , at julesalget kan holde budgettet.

Coldstar vil ikke kommentere sagen, men selskabet afviser over for Ekstra Bladet, at en del af deres ansvar er blevet flyttet til andre leverandører af Coop.

Coop lover: Der vil være ænder og æbleskiver i kølediskene til jul

Coops frostproblemer kan ramme julemaden

Supermarkeder kæmper med varemangel

Coop taber ugentligt millioner på haltende frostlevering

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier