FødevareWatch

Britisk onlinesupermarked hopper efter rygter om svensk samarbejde

Ifølge Bloomberg News sender investorerne aktien til vejrs, efter at svenske Icanyheter har berettet om, at selskabet er ved at etablere et samarbejde med den svenske supermarkedskæde ICA.

Foto: PR - ICA

Det britiske onlinesupermarked Ocado oplever mandag den største stigning på børsen i London i flere måneder.

Ifølge Bloomberg News sender investorerne aktien til vejrs, efter at svenske Icanyheter har berettet om, at selskabet er ved at etablere et samarbejde med den svenske supermarkedskæde ICA.

Mediet fortæller ikke, hvor informationen om samarbejdet stammer fra, men i kølvandet af rygterne stiger aktien 8,5 pct. til 258,90 pence.

Det er den største stigning for aktien siden juni, og samtidig sikrer kursfremgangen Ocado en plads øverst i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks mandag ved middagstid.

I Icanyheters magasin, der kom på gaden fredag den 24. november, udtaler Ocados forretningsudvikler Sverker Lindbo, at det ikke er nogen hemmelighed, at selskabet ønsker at etablere sig i Skandinavien. Et samarbejde bliver dog ikke nævnt i den forbindelse, skriver Bloomberg News.

En talsperson fra både ICA og Ocado har afvist at kommentere rygterne om et samarbejde over for Bloomberg.

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier