FødevareWatch

Danish Crown forsker i fedmehæmmer

Slagterikoncernen har måske fundet et lille molekyle i svinekød, som styrer vores mæthedsfornemmelse. Udnyttes det korrekt, kan det både gøre os tykke og tynde.

Slagterigiganten Danish Crown er i gang med et forsøg, som skal trække det molekyle ud af kød, som giver mæthedsfornemmelsen hos mennesker.

"Det er meget spændende. Vi har måske fundet en lille aminosyre, som kan give mæthedsfornemmelse. Det ser ud til, at det er det enzym, som giver mæthedsfølelsen, når man spiser kød. Og det er en del af dyret, som vi er i gang med at forske mere i," siger Jan Roelsgaard, bestyrelsesformand for DC Ingredients.

Fundet er gjort i forbindelse med en række forskningsprojekter, som Danish Crown har iværksat igennem deres datterselskab Dat-Schaub, hvor afdelingen DC Ingredients hører til. Der er tale om fem udviklingsprojekter, hvor slagteriet i samarbejde med blandt andet Københavns Universitet forsøger at udvikle restprodukter fra slagteprocessen til højværdiingredienser og højværdiprodukter.

Danish Crown vil forvandle svineblod til stor millionforretning

De mange millioner liter blod fra slagterierne er et af de områder, som virksomheden især håber kan udvikles til at blive et stort indtjeningsområde i fremtiden.

Kan gøre dig tyk og tynd

Det molekyle, der er fundet, findes i netop i proteiner, som svinenes blod indeholder store mængder af. Tilsættes det som ingrediens til en føde- eller drikkevarer, kan det fjerne mæthedsfornemmelsen hos forbrugeren, fortæller Jan Roelsgaard:

"Vi kigger efter nogle bioaktive peptider, som har indflydelse på mæthedsfølelsen. Det kan give to muligheder. Man kan enten bruge den til at få folk til at føle sig hurtigere mætte, men hvis man fjerne det, så kan personer, som ikke spiser nok, ikke føle sig mætte og spise noget mere og dermed få et større proteinindtag. Der er mange ældre og syge personer, som har brug for mere protein, og det kan det her hjælpe på.”

Projektet har været i gang i "et par år", oplyser bestyrelsesformanden, som ikke vil komme nærmere ind på, hvor forskningen bliver bedrevet, hvor langt man er med den eller hvad indtjeningspotentialet lyder på. Han fortæller dog, forskningen er startet under Danish Crowns eget tag og ikke på et universitet eller et andet forskningsinstitut.

I oktober 2014 blev DC Ingredients adskilt fra Danish Crown og flytte over under Dat-Schaub, som et led i en større indsats på ingrediensmarkedet. I marts 2015 blev DC Ingredients medejere i forskningsvirksomheden Diet4Life fra Aarhus for at blive bedre til at udvikle proteinpotentialer.

Jan Roelsgaard vurderede i 2014, at forretningsområdet for udviklingen restprodukter til højværdiingredienser har potentiale til nå en omsætning på 900 mio. kr. inden for et par år.

Chr. Hansen tiltrækker investorer trods høj aktiepris

Danish Crown investerer i ingrediensforskning

Slagterinedgang kan smitte af på ingrediensselskab

Forsiden lige nu

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier